Velkommen

Når dit barn starter i børnehuset

Selve visiteringen foregår fra pladsanvisningen og I vil derefter modtage et velkomstbrev fra den stue, jeres barn skal gå på. Det kan være svært at starte i vuggestue eller børnehave, derfor vil vi opfordre jer til at sætte tid af til barnets start. Det er vores erfaring at både forældre og børn lærer Møllegården og os bedre at kende, hvis I er i børnehuset nogle timer sammen med jeres barn de første par dage og derefter giver jeres barn nogle korte dage alene i børnehuset. Det er samtidig helt naturligt at reagere på miljøskift. Nogle børn bliver kede af det, når de begynder et nyt sted, mens andre først reagerer måneder senere. I samarbejde med jer forældre vil vi gøre vores bedste for at give jeres barn en god og tryg tid i Møllegården. Efter 3-6 måneder tilbyder vi en samtale hvor vi har ro til at snakke med jer om jeres barn og det at gå i børnehuset.

Kartotekskort

Når jeres barn starter i Møllegården skal i forinden have udfyldt et kartotekskort, der ligger på NemBørn. Det kan ske 14 dage før jeres barn starter. Hvis I ikke har mulighed for det, kan i henvende jeg i Møllegården, så kan vi være behjælpelige. Husk at udfylde alle oplysninger, af hensyn til vores arbejde med jeres børn. Det er vigtigt at dette kort hele tiden er ajourført, således at vi altid kan kontakte jer f.eks. i tilfælde at sygdom. Personalet er omfattet af tavshedspligt, men vi har underretningspligt i forhold til kommunen.

Forsikring

Vi opfordrer jer til at have forsikringer der dækker jeres barn i tilfælde af uheld.